Billeje Los Angeles
Los Angeles ligger i det sydlige Californien ud til Stillehavet ved floden af samme navn. Med næsten fire millioner indbyggere i selve byen er den USA’s næststørste, kun overgået af New York. Med alle forstæder og tilgrænsende områder har Los Angeles endda noget over 17 millioner indbyggere.
Byen er det økonomiske, kulturelle og uddannelsesmæssige centrum i det vestlige USA med adskillige universiteter, museer og teatre. Derudover er den hjemsted for verdens største koncentration af fly- og rumfartsindustri og ikke mindst filmbyen Hollywood.
Klimaet er subtropisk. Der er altså varmt året rundt. Om sommeren ligger temperaturerne typisk mellem 22 og 28 grader og selv i januar ligger middeltemperaturen over 13 grader. Beliggenheden tæt ved Stillehavet gør dog, at klimaet normalt er behageligt; men hvert andet eller tredje år oplever byen en hedebølge, når luft fra de nærliggende ørkener trænger ud over byen.
Der er adskillige lufthavne. Den største er Los Angeles International Airport i den vestlige del af byen. Derimod kniber det noget med den lokale trafik. Der er en del jernbaner og busser, men pga. risikoen for jordskælv har man opgivet at bygge en undergrundsbane. Da byen samtidig strækker sig over et enormt område, næsten halvt så stort som Fyn, er det for alle turister en god ide, at opsøge billeje Los Angeles straks efter ankomsten.